Skip to main content

Jomfrutur d. 2011-03-27

2011-03-27

2011-03-27jomfruturFie

Endelig søndag jeg skal ud og ro den første tur i min nye TideRace kajak. Jeg fik min pagaj fra Gram Kajak i går lørdag, så den skal også prøves for første gang.

Bilen blev pakket med kajakker og rotøj. På vej til Skuldelev kiggede de andere trafikanter med store øjne og åben mund. Jeg havde lidt sommerfugle i maven på vejen, men det er jo også spændende. Da vi kom til Skuldelev blev kajakkerne pakket med termokande, hjemmebagte kanelsnegle og reservetøj. De andre vi skulle møde var allerede på vandet.

I samlet flok roede vi til Østby hvor vi gik i land og drak kaffe, the og spiste vores medbragte mad og kage. Solskin og fuglesang, en fin måde og bruge en søndag på.

Da det er 5 måneder siden jeg sidst har været på vandet valgte far og jeg og ro tilbage til Skuldelev mens de andre foresatte. Med vinden i ryggen var vi hurtigt tilbage ved bilen.

Det blev til samlet 10 km. så nu er min TideRace og Gram pagaj indviet, og jeg kan næsten ikke vente med og komme på vandet igen.

Jeg skriver næste gang der sker noget nyt og spændende med min kajak..........................